Smerte
Smerte er en helt naturlig reaktion og kroppens måde at fortælle os at noget er galt eller uhensigtsmæssigt.
Og at vi skal ændre adfærd, mere eller mindre, akut, for en kortere eller længere periode - og måske for bestandigt...
Smerte - aldrig rart
Men det er evolutionsmæssigt, og i overlevelsesmæssig sammenhæng, smart at kroppen, i tide, fortæller os at "noget" er galt. Det giver os mulighed for at forholde os til dette "noget".
Hvis vi ignorerer eller dæmper smerten med medicin, risikerer vi at årsagen til smerten udvikler sig til kronisk slid, stivhed, betændelse, skade eller sygdom.
Et symptom
Smerte er således et symptom der nok i visse tilfælde akut, men ikke varigt, kan eller bør dæmpes med smertestillende medicin. Med respekt for at medicin ved visse lidelser og tilstande er eneste kendte løsning. Men det er vel her overflødigt at nævne de mange bivirkninger ved langvarig brug af medicin og de ukendte risici ved krydsmedicinering?
Find årsagen
Årsagen til smerten bør findes og behandles effektivt og alle metoder bør afprøves i det omfang det er menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt muligt og forsvarligt, før varig medicinering og/eller operation vælges som sidste udvej.
Der kan være mange, ofte økonomiske, årsager til at vi vælger at ignorere eller dæmpe smerten i stedet for at identificere, behandle og fjerne årsagen. Men vil du dig selv og dine kære det bedste i det lange løb, bør du overveje om symptomdæmpning er det rigtige valg - i det lange løb?
"Hvis du vil have det anderledes end du har nu, bør du som altovervejende hovedregel, gøre noget andet end det du gør nu eller plejer at gøre"